Posted under Hverdag
Jeg er blevet syg, godt træt af det hele og har usandsynligt ondt i halsen. Sygdommen toppede dog i onsdags da jeg lå og rystede på sofaen men dyne på.. øv
Men der er dog fremskridt!
En rigtig glædelig nyhed er: Jeg har fået job! Jeg havde lige 4 dage hvor jeg ikke var bartender og jeg er nu ansat på Odense Bodegaen – den åbner d. 24 april, men vi skal til personlanefest og ryste sammen tur imorgen, det glæder jeg mig rigtig meget til

Jesper og jeg har fridag idag, den er blevet brugt på at få udskiftet vores badeværelsesvindue, så vi har været oppe kl. 6 for at have håndværkere fra kl. 7 – hård måde at have fridag på. Men det er dog ret rart at havde fået en vindue der kan åbnes. De stakkels katte har dog ikke været helt urolige og har været ret stressede over det, men mon ikke snart de falder til ro
Posted under Hverdag
Jeg føler virkelig jeg forsømmer min blog for tiden, og det er virkelig ikke med vilje, men alle der har flyttet ved jo også hvorfor
Forhåbentlig! kan jeg idag hente de sidste ting i Ikea, hvis jeg ellers kan få puslespillet til at gå op med bil og hjælp osv. Jeg skal have nogen hylder til mine mange, mange, mange sko. Før havde jeg bare tre hylder af to meter stykket, men det er der ikke rigtig plads til i min nye lejlighed… men jeg tror det bliver ret godt meget snart og så skal jeg nok sende en masse billeder.
Jeg har faktisk været helt fornuftig idag og været til frisør fra morgenstunden, det var rart, nu ligner jeg ikke længere en af de hunde med alt for langt pandehår
Billeder kommer senere, og så har jeg snart en lille ændring i mit liv, det fortæller jeg om i weekenden
Til sidst vil jeg bare nævne, at hvis i kender nogen som kan hjælpe den kære Stine med et hjem vil hun blive meget meget glad
Stine fra StineStregen bliver hjemløs fra 1. maj – kender du nogen, der udlejer en lejlighed i Århus C? Så kontakt Stine (klik på billedet for mere info)

Posted under Hverdag
Jeg tænkte jeg lige ville dele lidt lejlighedsbilleder med jer:
Ja, der bor jeg så om2 dage
Glæder mig og i kan nok godt forstå mig… eeeelsker den lejlighed.
Posted under Hverdag
Min nuværende udlejer var oppe i min lejlighed for at tage mål af tingene og samtidig snakkede vi om renovering af lejligheden… han sagde han havde indhentet tilbud fra en maler og han sagde jeg skulle regne med 10000 – TI TUSINDE!?!?!?!!? SAY WHAT? Det er sikkert bare mig men jeg havde ALDRIG regnet med den pris… Det er jo sindsygt dyrt.. Så nu står jeg og overvejer hvordan jeg lige skal overleve det… om jeg virkelig skal begive mig ud i at male det selv eller om jeg skal ofre ti tusinde kroner på at få det malet ordentligt… jeg tror desværre svaret bliver sidste mulighed. Men Argh! Hvor er det bare sure penge at komme af med!
Posted under Hverdag
Idag er jo dagen hvor man finder ud af om man får penge tilbage i skat eller skattesmæk – heldigvis for mig var der intet smæk men en pæn lille slat penge som jeg nu kan bruge på sjov og spas
Jeg brugte allerede lidt penge i onsdags hvor jeg var i Ikea for at få inspiration til lejligheden og efterfølgende i Jysk for at købe en ny topmadras til min seng.

Så nu sover jeg som en sten om natten
– Den kan virkelig godt anbefales, er på tilbud med jævne mellemrum hvor den er sat 750 kr. ned. Det er næsten som at få ny seng
Og så kom jeg også til at købe en kjole på Asos da jeg kom hjem, havde fået en rabatkode med 20% og så er det jo dumt at lade være? – jeg mener i hvert fald godt jeg kan forsvare det

Jeg synes i hvert fald den er rigtig fin, og skal da ud på en bytur når den er modtaget
I aften står den på hygge med kæresten og hans venner, gad ikke i byen denne gang, det er som om jeg har været lige rigeligt i byen på det sidste og trænger egentlig bare til at slappe lidt af. Imorgen skal jeg op i min nye lejlighed og tage mål til alting
Ha’ en hyggelig aften
Posted under Hverdag
Solen skinner og sneen er næsten smeltet, jeg synes det lugter… nej dufter lidt af forår, hvor er det rart. Det hele ser helt anderledes ud bare med en smule solskin
Hvor er det dejligt

I weekenden var jeg i byen med den kære Loui, det var en ganske kort bytur for skulle op tidligt om lørdagen og over til min nye udlejer, meningen var at jeg skulle underskrive lejekontrakt, men de kunne ikke få den printet ud så det blev udskudt til mandag. Men det var ret mærkeligt inde i byen, det var bare nogen anderledes mennesker som var i byen så jeg tog hjem kl. 3 og jeg kunne se på vej ud at der gik en rød alarm på en af barene så det var meget godt jeg gik. Dagen efter kunne jeg så høre at det havde været starten på et slagsmål inde på Arkaden. Hmm… godt jeg gik.
Igår fik jeg så endelig underskrevet lejekontrakten, så nu er et officielt min lejlighed
Glæder mig som et lille barn til juleaften, tæller dage og kigger konstant i møbelkataloger.
det var vist det for denne gang, weekenden har ikke været så sindoprivende.
Posted under Hverdag
Jeg fik den fantastiske lejlighed
Den er bare noget så hyggelig!
Det er en lejlighed i to etager som ligger inde midt i byen, og jeg må have mine to terrorister med (andre kalder dem katte)… Køkkenet er godt nok ikke så godt igen, men resten af lejligheden er rigtig fin og minder mig faktisk om Sverige… og derudover er der BADEKAR! Det har jeg aaaaltid ønsket mig
– Så jeg er bare lykkelig, på lørdag underskriver jeg lejekontrakt og så flytter jeg ind d. 1/4 – nøjj det bliver godt

Tirsdag blev brugt sammen med Nadia i hyggeligt selskab hvor vi tøsehyggede med dårligt tv og IKKE MINDST puslespil
Haha… Man har jo helt glemt i sine voksne år at det faktisk er meget hyggeligt sådan noget… desværre blev vi så bidt af det at jeg først kom ude fra Nadia kl. 2 om natten, så var ret træt dagen efter.. men vi fik da samlet spillet, der manglede bare 2 brikker ARGH!

I aften står den så på Sushi sammen med Kæresten, det har vi glædet os til nogen dage, så ser frem til en rigtig hyggelig aften med god mad, arbejdet skal jo bare lige overståes først.
Posted under Hverdag
Jeg skal ud og kigge på lejlighed kl. 16
Og den lejlighede ligner bare min drømmelejlighed – så kryds fingre for den er som jeg håber på
Posted under Hverdag
Ahh… så blev det weekend… føler virkelig det er tiltrængt.
Øv, jeg har haft en af de dage hvor jeg bare har fået det forkerte ben ud af sengen… nåede kun lige at have 5 min til at gøre mig klar inden arbejde så håret og ansigtet har siddet helt forkert og så har jeg bare haft de ledelste kundesager idag… da jeg kom hjem havde jeg også hovedpine og var bare ikke til at “please”. Så nu bruger jeg aftenen alene, skal alligevel have sovet lidt inden arbejde og så kan jeg jo stå op og få en god nat i det mindste – skal jo på arbejde

Igår fik jeg shoppet lidt, fik købt et hdmi kabel til min playstation efter at have fået “skæld ud” af kæresten for at ikke have et… og så fik jeg også lige købt Op og The hangover, dem glæder jeg til at se
Der skete faktisk noget ret mærkeligt idag, jeg har jo opsagt min lejlighed, simpelthen fordi den er for dyr og min udlejer ringede så idag for at bekræfte opsigelsen og at han havde en der ville komme og kigge på lejligheden på Onsdag, hvilket jo er fint. Vi snakkede lidt frem og tilbage og fortalte at jeg elskede lejligheden men at det bare ikke kunne løbe rundt nu hvor jeg boede alene og andet var der ikke i det. En halv time senere ringede han for at høre hvor meget billigere huslejen skulle være før jeg ville blive boende, ret mærkeligt. Men nu skal jeg vise lejligheden til ham den potentielt nye lejer onsdag og så ville min udlejer komme med et tilbud på huslejenedsættelse alt efter hvor interesseret den nye lejer var. spændende
Nå, nu tror jeg at jeg vil få puttet lidt med Mads så jeg er klar til arbejde kl. 1

Posted under Hverdag
Ja og denne gang mener jeg det seriøst, ej virkelig seriøst! Har endda installeret nyt blogsystem så jeg kan have billeder med fordi det er en kæmpe motivationsfaktor.
Men ja, jeg er tilbage, den samme person, bare ældre, for jeg er blevet gammel efterhånden, 24 år.. puha
var ellers sikker på jeg havde en aftale med gud om jeg ikke blev mere end 23 år, men han svigtede mig… tilgengæld må jeg sige at jeg er forholdsvis tilfreds med mit liv, har ganske fine job, en dejlig kæreste og nogen helt igennem fantastiske venner og veninder der gør min hverdag glad… og det samme for min fødselsdag, så helt slemt var det ikke at fylde 24 år
Jeg tror faktisk jeg lavede årets bommert igår… jeg skulle på posthuset for at sende min opsigelse af lejligheden, og var fornuftig så sendte brevet som anbefalet for at være på den sikre side. Men igår slog det mig, dumme, dumme, dumme mig glemte at skrive opsigelsen under ARGH! nå, men jeg har været nede og igen(!) betale 77,5 kr. for at sende brevet anbefalet, dog med underskrift. Dumt, men jeg lærer da af det
Jeg vil smutte igen, vil lige have ordnet det sidste på hjemmesiden