Posted under Hverdag
De sidste par dage… nok næsten uger har jeg forsømt min kære blog lidt, men you know… vejret har jo været fantastisk, så mange af dagene er brugt i selskab med min fantastiske Weber.. den har været i haven, på altanen og i Angaranlægget – samme sted som forrige billede blev taget
Fredag blev som sagt brugt sammen med Jesper og hans familie til hans mormor og morfars guldbryllup – 50 år? – Det er da ret godt klaret synes jeg, det var rigtig hyggeligt, det var ret idyllisk med god udsigt udover Kerteminde strand
Lørdag blev til Kærestedag, hvor Jesper og jeg tog i Odense Zoo og hyggede os – selvfølgelig pegede jeg på alle aberne og sagde: Høhø.. DET DIG! – for mere moden er jeg jo ikke, men men men, hyggeligt var det, og nu har vi to fornuftige mennesker fået årskort så det bliver til mange flere timer hvor vi skal pege på de mindre heldige dyr og beskylde hinanden for at ligne dyret.





Nu tror jeg at jeg vil i seng, har været sammen med min veninde hele aftenen og den har stået på mange spil Uno, ganske hyggeligt, men nu er jeg også træt
Sov gost!
Posted under Hverdag

Tiden går stærkt, igår havde jeg halvårsdag med min kæreste… Det er ret vildt at tænke på at der allerede er gået 6 måneder, og jeg er stadig smask forelsket i ham… det er ret fantastisk og helt anderledes end de andre forhold jeg har haft. Vores 6 månedersdag skulle selvfølgelig fejres, så det blev den med en masse Sushi! Nujj, det er altså bare godt, denne gang fik vi fra Bar Sushi i Læssøegade, det var rigtig godt, men temmelig dyrt og synes ikke at udvalget var lige så godt som på Insu, men generelt smagte det bare rigtig rigtig godt!

Imorgen skal vi pgså ud og spise, denne gang på mit absolutte yndlingssted, Restaurant Cro’n. Vi skal have Jespers far med ud og spise god dansk mad, han har nemlig været ufatteligt behjælpelig i forbindelse med min flytning, så det er en lille tak for hjælpen.
Vi skal også lige havde rengjort det sidste i lejligheden. Glæder mig godt nok til at få den gamle dyre lejlighed ud af verden, er en smule nervøs for hvordan det kommer til at gå med depositum, men nu må vi se. Må forkusere positivt indtil sagen er afgjort!
Posted under Hverdag
for første gang nogensinde skal jeg nu prøve det der taggeleg alle de andre bloggere gør
Jeg er blevet tagget af Annette, og denne leg skal handle om mig og kærlighed, så her kommer 7 ting om mig:
1. Jeg har haft 4 kærester i alt og er nu i mit 5. forhold
2. Mit længste forhold var med Thomas og det varede godt og vel 4 år hvor vi boede sammen de sidste to, vi gik fra hinanden fordi vi blev enige om det bare ikke skulle være “os” mere, den dag idag er Thomas stadig en af mine bedste venner og jeg holder rigtig meget af ham.
3. Grunden til jeg flyttede til Odense var for at bo sammen med Thomas, har dog ikke fortrudt det efterfølgende for kan godt lide byen.
4. Ud af mine 4 tidligere forhold har de to af dem været mig utro, derfor har jeg ikke altid den største tiltro til mænd.
5. Jeg drømmer om et prinsessebryllup, men er slet ikke sikker på jeg vil have børn i fremtiden.
6. Jeg tror ikke på der kun er EN derude, jeg tror det er et spørgsmål om at respektere og give plads til hinanden samtidig med man sørger for at bekræfte hinanden nok til den anden ikke føler sig usikker.
7. Jeg er forelsket <3
Jeg tagger Janne og Bitten